
Min tilgang er både professionel og medmenneskelig. Jeg lytter til dig, skaber et trygt rum for dine tanker og følelser, og arbejder sammen med dig for at finde kursen mod det liv, der giver dig mening. Vi er alle unikke, og derfor skræddersyer jeg terapiforløbet, så det passer præcis til dine behov og mål.
Jeg arbejder fænomenologisk, filosofisk og oplevelsesorienteret i de terapeutiske samtaler og tager udgangspunkt i dét, der optager dig her og nu.
Det kan f.eks. være:
• Svære følelser og tanker, der påvirker og begrænser dig i din dagligdag
• Livskriser – f.eks. skilsmisse, ændrede livsomstændigheder, tab af relationer, sorg, mv.
• En lyst til at blive klogere på dig selv, dine følelser og handlemønstre
Vores følelser fungerer som et indre kompas, der fortæller os, om vi er på rette kurs i forhold til vores personligeværdier, ønsker og behov. Når vi er på rette kurs, er der balance i vores indre og vi oplever at kunne være i verden med lethed og glæde. Når vi f.eks. bliverramt af en livskrise, kan vi blive følelsesmæssigt overbelastet og miste bådekurs og retning. Har du lyst til at blive kaptajn i dit eget liv, så er psykoterapi noget for dig.
Mit mål er at støtte dig i at mærke, hvad der ligger til grund for den følelsesmæssige ubalance du oplever, så du kan se digselv og din livssituation i et nyt perspektiv. Jeg tilbyder en empatisk ognærværende samtaleterapi, som hjælper dig med at finde ind til det, der virkelig betyder noget for dig.
Hos mig vil du opleve et trygt og fortroligt rum, hvor der er plads til at du kan undersøge, udtrykke og lære at acceptere dine følelser, præcis som de er. Gennem vores samtaler kan du genfinde tilliden til at tro på og følge dit indre kompas.
Er det tid til at slippe fortøjningerne og sætte sejl?
Hvis du føler, at du står i en situation, hvor du har brug for støtte, så kan jeg hjælpe dig. Uanset om du kæmper med stress, angst, sorg, relationer eller du føler dig fastlåst i en situation, så kan psykoterapi være en vej til at finde indre ro og retning. Jeg er her for at hjælpe dig med at genfindeden styrke, du allerede har i dig.

Jeg hedder Trine Bidstrup Nielsen og er uddannet Psykoterapeut MPF fra EFT-Instituttet i København samt Kognitiv Coach fra Wattargruppen.
Jeg er gift og har 4 børn. Vi bor i det skønne fiskerleje Tejn, hvor især havet spiller en vigtig rolle for min egen trivsel og livsglæde. Her finder jeg inspiration og ro til fordybelse i mit arbejde som psykoterapeut.
Jeg har mange års erfaring med at arbejde med mennesker. Mennesker som oplever, at de er kommet ud af kurs i livet. Grundene er mange og individuelle, men følelsen af tristhed, frustration og usikkerhed går igen som en følelsesmæssig smerte hos de fleste.
Min terapeutiske tilgang er præget af en dybfølt respekt for vores følelser og tanker. Jeg tror på, at dét at blive set, hørt og forstået er det første skridt mod følelsesmæssig balance. Ved hjælp af terapeutiske samtaler arbejder vi sammen om at finde din kurs, så du bevidst kan navigere mod et liv fyldt med mening og glæde.
Jeg er medlem at Dansk Psykoterapeut Forening og har dermed ret til betegnelsen, Psykoterapeut MPF, hvilket er et kvalitetsstempel i forhold til min uddannelse og professionelle erfaring.
Samtale á 60 minutter: kr. 800,00
Samtale á 90 minutter: kr. 1.200,00
Samtale unge/studiepris: kr. 500,00
NADA: kr. 100,00
NADA ifm. terapi: Gratis
Mobilepay: 47536
Bank: 6695 2000 769 013
Book en uforpligtende samtale eller få mere information.
Du bestiller tid ved at sende mig en sms eller mail. Jeg vil hurtigst muligt kontakte dig, så vi kan finde en tid, der passer dig.
Adresse: Ndr. Strandvej 27, Tejn 3770 Allinge
Afbud: Afbud skal ske senest kl. 9.00 dagen inden dinaftale, ellers opkræves du den fulde pris. Du kan melde afbud ved at sende mig en sms eller en mail.